Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kilde direkte involveret i handlen: Dette er prisen United ender med at købe Sancho for

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.07.2020 Kl. 10:23
En insider tæt på forhandlingerne mellem Manchester United og Dortmund er til Bleacher Report kommet med sit bud på, hvad den endelige salgspris for Jadon Sancho bliver.

Jadon Sancho er Manchester Uniteds førsteprioritet i det kommende transfervindue, spilleren ønsker selv skiftet og en kontrakt skulle være en formalitet. Samtidigt skulle Dortmund også være klar til at sælge, selvom de lige nu signalerer via sine officielle meldinger i tysk presse, at de bliver svære at forhandle med.

Det er sådan cirka sådan, Jadon Sancho-situationen ser ud, hvis man skal tro pålidelige kilder som Fabrizio Romano. Salgsprisen bliver det helt store stridspunkt i forhandlingerne, men selvom Dortmund kræver fuld valuta – og op mod £117 millioner for den 20-årige englænder – skal man ikke forvente, at prisen bliver så høj.

Sådan fortæller en insider, som er direkte involveret i forhandlingerne mellem de to klubber, til Bleacher Report.

Sky Sports skrev forrige uge, at The Red Devils ikke ville byde højere end £50 millioner, men det skulle være lodret forkert. Manchester United er ikke så naive, at de tror, de kan skaffe en kommende kæmpestjerne, som ifølge Transfermarkt er £104 millioner værd på et coronaramt transfermarked, for under halvdelen.

I stedet forudsiger den anonyme kilde tæt på handlen, at Manchester United kommer til at betale et beløb tæt på klubbens nuværende transferrekord.

– Vi ved, at Manchester United kommer til at skulle betale mere end £50 millioner, men de vil under ingen omstændigheder betale de £117 millioner, som Dortmund føler, han er værd, siger kilden til Bleacher Report.

– United ønsker ikke at sætte ny transferrekord i disse underlige økonomiske tider, så et bud på mere end £89 millioner, klubben betale for Paul Pogba, er usandsynlige. De betalte dog £80 millioner for Maguire sidste sommer, hvilket Dortmund kan bruge i forhandlingere.

Derfor forventer kilden, at den endelige Sancho-pris bliver omkring £85 millioner, hvilket svarer til knap €95 millioner. Det vil gøre ham til Manchester Uniteds næstdyreste signing og Dortmunds næststørste salg efter Ousmane Dembélé til FC Barcelona for omkring €130 millioner.

Lige nu er der nok næppe nogen grund til at tro, at der vil ske nogen større udvikling i forhandlingerne, før Manchester United ved, hvorvidt klubben spiller Champions League eller ej i næste sæson.

Annonce