Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kevin de Bruyne på vej mod City-exit?

Af Emil Plovgaard
14.05.2024 Kl. 08:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kevin de Bruyne kan være på vej mod exit hos Manchester City.

Sådan lyder meldingen fra HITC.

Der er ingen forlydender om, at den belgiske playmaker skulle være utilfreds med tilværelsen i Manchester, men De Bruyne, som fylder 33 år i næste måned, har blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Pep Guardiolas mandskab.

Mens kontraktlængden svinder ind, gør det omvendte sig gældende for interessen.

Således har MLS-klubben San Diego FC, der har relation til FC Nordsjælland, tænkt sig at gøre dristigt forsøg på at lokke belgieren allerede denne sommer.

Om San Diego FC hedder det sig, at det er den dyreste franchise nogensinde i MLS, og klubben har betalt 3,5 milliarder kroner for at blive indlemmet i USA’s bedste fodboldrække.

San Diego begynder at spille MLS fra 2025.

Foruden MLS, er der også bud efter De Bruyne fra Saudi-Arabien, men selv foretrækker han et skifte til USA.

Den californiske klub har tænkt sig at tilbyde De Bruyne samme kontraktuelle forhold som Lionel Messi, der gør sig hos Inter Miami i øjeblikket.

Når alle bonusser er regnet med, tjener Messi i omegnen af 138 millioner kroner om året, skriver beIN Sports.

De Bruyne skiftede til Manchester City fra tyske Wolfsburg i 2015, efter at han inden da havde været i Premier League hos Chelsea, hvor det dog ikke blev til nær samme succes, som han har oplevet i den blå del af Manchester de seneste ni år.

Læs også: Peter Kjær revser Liverpool-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce