Keown: Arsenal er i krise
Arsenal led igår et forfærdeligt nederlag, da man på udebane tabte med hele 0-4 til Liverpool, og the Gunners roder nu rundt nede i bunden af tabellen.
Martin Keown, der har legendestatus i klubben, er da heller ikke bleg for at konstatere, at hans tidligere klub er i krise:
– Arsenal ser naive ud. Wengers filosofi er at gå ud og angribe, og han vil gerne skabe en masse chancer, men de havde ikke et eneste skud på mål mod Liverpool. Det er jo fuldstændig utænkeligt.
– De har indkasseret otte mål, og vi snakker om at Slaven Bilic (manager for West Ham) er i fyringstruet. De har kun lukket to mål mere ind end Arsenal. Det her er en krise.
Arsene Wenger valgte at starte med sommerindkøbene Alexander Lacazette og Sead Kolasinac på bænken, selvom de begge har vist fin form, og Keown undrer sig da også over franskmandens beslutninger:
– Der sidder spillere til en værdi af £130 mio. på bænken. Vi får at vide, at Lacazette er vores nye håb, så hvorfor sidder han på bænken?
– Jeg forstår simpelthen ikke mange af de beslutninger, der blev truffet i dag. Gabriel er en fremragende spiller, men han får lov til at forlade klubben for £9 mio., og en spiller som Mustafi sidder på bænken.
På grund af landskampspausen får Arsenal først mulighed for at revanchere det sviende nederlag om små to uger, når man hjemme på Emirates tager imod Bournemouth.