Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kenwright sælger endelig: Amerikanere nærmer sig køb af Everton

23.12.2015 Kl. 00:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et konsortium af investorer heriblandt entreprenørerne John Jay Moores og Charles Noell har været i forhandlinger med bestyrelsen på Goodison Park i løbet af de seneste måneder, og nu er håber hos klubben fra Liverpool, at den langvarige jagt efter investorer endelig kan afsluttes. Det skriver The Telegraph, The Times m.fl. 

Dette er en stor nyhed for Everton FC, hvis nuværende ejer Bill Kenwright længe har ønsket at sælge sin store del af Everton, og af den grund ikke har vist specielt stort engagement i klubben. 

Moores og Noell har tidligere vist interesse i Swansea City, men eftersom de forhandlinger brød sammen er opmærksomheden nu skiftet til Goodison Park, hvor Kenwright har været desperat for at finde den rette investor til at drive klubbens langsigtede ambitioner. 

Everton har i løbet af 10 år søgt investorer, og udtrykkede tidligere på sæsonen, at de overvejede flere interesserede parter. Everton har nemlig brug for penge for at støtte de ambitiøse stadionplaner såvel som fastholde den årlige trupopbygning under manager Roberto Martinez. 

Fansene i klubben har angiveligt følt sig svigtet af ledelsen eftersom man blev lovet investeringer, og af den grund har Everton ikke meldt noget ud. Telegraph skriver blandt andet, at en handel ikke kan garanteres, men at entutsiasmen i klubben ikke er til at tage fejl af – der sker snart noget. 

Kenwright har altid udtrykket, at han kun ville sælge hans andel af klubben til en køber, der forstod Everton og hvordan klubben skulle drives videre. 

Annonce