Kent Nielsen bringes i spil til Brøndby-jobbet
Krisen kradser for alvor i Brøndby, hvor fremtiden for cheftræner Steve Cooper hænger i en tynd tråd.
Klubben med de blå og gule farver jagter allerede en ny sportsdirektør, men spørgsmålet er, om problemerne stikker dybere – helt ned til trænerbænken.
Siden waliseren overtog i efteråret 2025 efter Frederik Birk, er det stort set gået én vej: nedad.
Holdet fra Vestegnen er nu uden sejr i ti Superliga-kampe, hvor pointhøsten samtidig er historisk lav.
Det gør Cooper til den mindst succesfulde Brøndby-træner målt på resultater, men også formkurven er blandt de svageste, klubben har set i mange år.
Især offensiven halter. Målene udebliver, og selvom Jacob Ambæk senest fik scoret mod FC Nordsjælland, er det langt fra nok til at vende udviklingen. Usikkerheden præger spillet, og selvtilliden virker skrøbelig.
Hos Tipsbladet stilles der nu åbent spørgsmålstegn ved projektets levetid.
– Spørgsmålet er, om projektet kan få lov til at fortsætte meget længere under Steve Coopers ledelse? Brøndby må i hvert fald overveje at trykke på knappen, skriver de således.
Her er tre bud på en ny dansk landstræner
Sår tvivl om Brøndby-projektet
Også agenten Per Steffensen efterlyser handling og peger på Kent Nielsen, der måske kan vende tilbage til Brøndby Stadion.
– Ind med en af Superligaens dygtigste og mest erfarne cheftrænere. Han hedder Kent Nielsen. Selv en succesfuld spiller i klubben med enorm erfaring. Også menneskeligt. Og han ved, hvad der kræves for at spille i BIF.
– Ja, han blev fyret dengang i 2010. Hele klubben var på vej ned et galt sted allerede dengang. Men Kent har for længst bevist sit værd og ville i mine øjne også have været en perfekt dansk landstræner, understreger Steffensen i et Facebook-opslag ifølge Tipsbladet.
De kommende kampe – herunder mod FC Midtjylland – kan meget vel afgøre Coopers skæbne.
Andetsteds forlyder det, at FCK jagter tre profiler fra én og samme klub. Læs mere.
Han er den perfekte afløser for Steve Cooper i Brøndby


















