Keane: United skal være mere nådesløse
Manchester United sikrede sig i går aftes en billet til Europa League-finalen efter en sejr over Celta Vigo.
Med fem minutter igen førte de samlet 2-0, men en reducering kort før tid gjorde, at kampen endte med at blive spændende.
John Guidetti havde en stor mulighed i det sidste sekund for at score til 2-1, men ifølge den tidligere Manchester United-spiller, Roy Keane, skulle kampen aldrig være spændende.
– Det er Manchester United vi snakker om. Man er foran 2-0. Gå nu frem på banen og færdiggør kampen, så man kan slappe af og spille med frihed. De skal kæmpe alt for meget for det, siger Keane ifølge Daily Mirror.
– De skal være mere nådesløse. Det har ikke kun været et problem i denne kamp. De har ikke scoret nok mål, og det er ikke godt nok med så mange offensive spillere.
– Man kan komme med mange undskyldning, men de slap afsted med det denne gang. De skal være bedre og være meget mere nådesløse, slutter Keane.