Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane sætter Hazard på plads: "Du er ikke i nærheden af Messi"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.03.2018 Kl. 10:32
Roy Keane mener ikke, at Chelseas Eden Hazard er i nærheden af at være samme kaliber som Lionel Messi.

Roy Keane er en bramfri mand; først kritiserede han Pogba, som han kaldte for en "skoledreng", og nu er han ude med kritiske udtalelser om Eden Hazard efter gårsdagens kamp mod Barcelona og en storspillende Messi.

– Hvis du sammenligner ham med Messi, så er han langt, langt fra at være ligeså god, siger Roy Keane til ITV og uddyber.

– Messi og Ronaldo præsterer år efter år.  De er altid i form, og selvom de spiller 50-60 kampe om året, så skaber de også noget uge ind og uge ud.

Kigger man på kampen mellem Barcelona og Chelsea, mener den gamle Manchester United-spiller, at niveauforskellen bliver helt tydelig. 

Hvor Messi scorede to mål, havde Eden Hazard svært ved for alvor at sætte sit aftryk på kampen. Det er symptomatisk for den lille belgier, mener Keane.

– Han kan være rigtig, rigtig god, men set med mine øjne, så har han alt for mange dage, hvor han bare ikke rammer sit topniveau, siger Keane.    

 

Annonce