Keane roser Moreno: Fantastisk tackling
Luke Shaw kommer ikke i aktion de næste mange måneder, da han i Champions League-opgøret mod PSV Eindhoven pådrog sit et dobbelt benbrud.
Det skete efter en duel med den mexicanske midtstopper, Hector Moreno, der senere i kampen udlgnede på hovedstød og blev kåret til kampens spiller af UEFA.
Hector Moreno blev stærkt kritiseret for tacklingen, men den tidligere Manchester United-spiller, Roy Keane, har et andet syn på mexicanerens tackling.
– Jeg mener, det var en fantastisk tackling. Jeg elsker det fysiske aspekt i spillet. Man kan altid vurdere en tackling ud fra spillernes reaktioner, og ingen af United-spillerne reagerede på tacklingen, som om det var en slem tackling, siger Roy Keane til ITV.
– Når spillere kommer i den fart, så vil der forekomme skader. Jeg er overrasket over, at der ikke er flere skader som denne i spillet, slutter Roy Keane.
Det vides endnu ikke, hvor lang tid Luke Shaw må sidde ude, men han er efter al sandsynlighed ude resten af sæsonen.