Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane: Mourinho er ikke problemet - det er spillerne

16.12.2018 Kl. 15:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Problemerne i Manchester United har ikke været til at overse i denne sæson, og det har både været på og uden for banen. 

Kontroverser mellem Jose Mourinho og Paul Pogba har trukket mange overskrifter, og flere United-tilhængere skriger på en fyring af Mourinho. 

Ifølge Roy Keane er problemet dog ikke den portugisiske manager. Flere af spillerne leverer nemlig ikke det forventede, mener Keane. 

– Hvad end der foregår i Pogbas hoved, så svigter han manageren. Hvis han ikke lever op til forventninger, skal han ikke spille. Folk siger tit, at Mourinho ikke giver chancen til spillerne, men han har givet Pogba anførerbindet, hvilket er flot gjort, men Pogba har smidt det tilbage i hovedet på ham, siger Keane til Sky Sports.

– Folk siger også, at Mourinho skal have spillerne overpå sin side, men vi snakker om landsholdsspillere her. Hvis du er på banen og ikke jagter bolden eller er sløset i din boldbehandling, så er det spillernes egen skyld. Din egen stolthed skal være på spil uanset, hvem der er manager.

– Alle kampe er vigtige for Mourinho i øjeblikket. Hver weekend står de ved en skillevej. Mourinho vil se på sine spillere og være sikker på, at de kæmper, løber, lukker modstanderen ned og ruller ærmerne op.

En anden spiller, der modtager kritik fra Keane er Jesse Lingard, som netop har lanceret sit eget tøjmærke kort før storkampen mod Liverpool. 

– Hvis det var et stærk omklædningsrum, ville det ikke blive tolereret. Derfor bekymrer jeg mig om Uniteds omklædningsrum. Lingard er stadig en ung spiller, der er ved at lære, og det er nonsens, det han er kommet med. Folk siger, at man bør lave andre ting end fodbold, men det er jeg ikke enig i. 

– Fodbold bør en prioritet nummer et. Fokuser på dit spil. Lad være med at skjule dig bag dine tatoveringer, dine kærester eller din agent. Det kan du gøre efter din karriere. 

 

Annonce