Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane: Ingen top fire kan koste Solskjær jobbet

Af Jeppe Augustsen
28.09.2020 Kl. 16:27
Roy Keane tror, at Ole Gunnar Solskjær kan ende med at få en fyreseddel, hvis de ikke ender i top fire denne sæson.

Efter to kampe står der tre point på kontoen for Manchester Uniteds vedkommende.

De tre point kom i sidste kamp mod Brighton, da Bruno Fernandes scorede på et straffespark i kampens sidste sekund.

Roy Keane vil se forbedringer hos De Røde Djævle, og han tror, det kan ende med en fyring til nordmanden, hvis de ikke ender i top fire, da han bliver spurgt om Manchester Uniteds mål i denne sæson.

– Forventningerne må være lidt højere. De skal tættere på Liverpool og Manchester City, og antallet af point skal ikke være det samme. Ole vil nok også gerne have fat i et trofæ, siger Keane til Sky Sports.

– Bryllupsrejsen er forbi, og der er et stort pres på ham nu. Ingen top fire kan resultere i en fyring, hvis man er manager for Manchester United.

– Hvis de ikke forstærker sig den næste uges tid – måske en eller to spillere – så bliver det svært for Manchester United, slutter Roy Reane.

Annonce