Keane afslører: Jeg nikkede Schmeichel en skalle
Den irske midtbanespiller var over en længere periode blevet træt af danskerens larm i omklædningsrummet, hvor han råbte af sine medspillere. På et tidspunkt fik de to nok af hinanden, og det resulterede i en slåskamp.
Læs citater fra bogen her:
– Jeg havde en slåskamp med Peter, da vi var på pre-season tour i Asien i 1998. Jeg var netop kommet tilbage fra min alvorlige skade. Det var vist i Hong Kong, og der var alkohol involveret, skriver Roy Keane i bogen ifølge Oldtrafford.dk.
Roy Keane var over en længere periode blevet træt af danskerens larm i omklædningsrummet.
– Han sagde: "Jeg har fået nok af jer. Det er på tide, vi får det ordnet." Så jeg sagde "okay", og vi havde en kamp. Det føltes som 10 minutter. Der var meget larm. Peter er en stor fyr. Jeg vågnede op den næste morgen og kunne knapt nok huske slåskampen. Mine hænder var ømme og en af mine fingre pegede bagud.
– Manageren skældte os ud på vej ind i bussen den næste dag og folk snakkede om, at der havde været den her slåskamp på hotellet aftenenen før. Det begyndte at gå op for mig nu – en slåskamp mellem mig og Peter. Nicky Butt gav samtidig sine ord på, hvad der var sket aftenen før. Butt havde dømt slåskampen. Peter havde taget fat i mig, og jeg havde nikket ham en skalle. Vi havde kæmpet længe.
– På pressekonferencen tog Peter sine solbriller af. Han havde et blåt øje. Spørgsmålene kom ind: "Hvad er der sket med dit øje, Peter?". Han sagde, at han havde fået en albue.
– Den første dag tilbage på træningsbanen blev vi begge hevet ind på managerens kontor. Han vidste præcist, hvad der var sket. Han nævnte, at det var på 27. etage. Han fortalte os, at vi var en skændsel for klubben, og vi havde vækket Bobby Charlton, der var kommet ud af sit værelse og set os.
– Men Peter tog ansvaret for slåskampen, hvilket var godt. Det respekterede jeg ham for, men Sir Bobby kunne nu godt have forsøgt at stoppe os.