
Katjing: Premier League vil pulverisere rekord
Der blev solgt for rekordmange penge fra Premier League-klubber denne sommer.
Ifølge Transfermarkt solgte klubberne fra den bedste engelske række for i alt 1,62 milliarder euro, svarende til lidt over 12 milliarder danske kroner, i sommerens netop overstående transfervindue. Det er mere end nogen anden liga har gjort henover en hel sæson nogensinde.
Premier League sad i forvejen på rekorden, som blev sat i sidste sæson med 1,58 milliarder euro. Først på fjerdepladsen finder man en anden liga end Premier League i form af La Liga, der i sæsonen 2019/2020 solgte for 1,17 milliarder euro.
Nu vil vinterens transfervindue afgøre, hvor meget denne Premier League-sæson vil smadre rekorden med. Indtil videre er ingen andre ligaer end brudt ind i top 10 i indeværende sæson.
Læs også: Scholes udpeger Uniteds værste køb nogensinde
Transfermarkt bemærker, at de de mange og store salg skal ses i lyset af Premier Leagues regler om profit og substainability, som tvinger klubberne til at sælge, hvis de også ønsker at købe spillere og samtidig undgå en pointstraf.
De 1,62 milliarder euro er dog fortsat mindre, end hvad Premier League-klubberne brugte. Der blev nemlig købt for 2,33 milliarder euro, godt 17,5 milliarder danske kroner. Det er det tredjehøjeste nogensinde, men lavere end de seneste to sæsoner. Serie A-klubberne indtager sommerens andenplads med køb for omkring 1 milliard euro.
Blandt de enkelte klubber solgte Chelsea for flest penge (198 millioner euro) efterfulgt af Aston Villa, Manchester City, Wolves, Manchester United og Crystal Palace. Omvendt var det Brighton, som brugte flest penge (183 millioner euro). Også Ipswich, Manchester United og West Ham åbnede heftigt for tegnebogen.
Snart kan Chelsea øge føringen som klubben med flest transferpenge ind.



















