Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaster håndklædet i ringen: City opgiver at signe sit toptransfermål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.09.2020 Kl. 08:54
Manchester City har ifølge The Athletic opgivet at signe Kalidou Koulibaly.

Manchester City har erkendt, at det er spild af tid og kræfter at fortsætte forhandlingerne med Napoli om Kalidou Koulibaly. Derfor har Manchester City opgivet at signe den 29-årige forsvarsklippe for i stedet at fokusere på andre transfermål.

Det skriver City-korrespondenten Sam Lee for The Athletic denne mandag morgen.

The Cityzens skulle have givet Napoli et ultimatum denne weekend, men da napolitanerne nægtede at sænke salgsprisen på senegaleseren, blev det definitivt enden på en transfersaga.

Koulibaly til City lignede ellers længe en signing, der med garanti ville falde på plads, men Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis er en hård nød at knække i forhandlingssituationer.

Nu forsøger Manchester City i stedet at signe den 22-årige franske midterforsvarer Jules Koundé fra Sevilla. I weekenden var der rygter om, at en aftale allerede var i hus, men Fabrizio Romano skrev natten til mandag, at Sevilla havde afvist første bud på forsvareren.

Lee skriver dog for The Athletic, at City-ledelsen regner med at konkludere signingen af Koundé i de kommende dage.

 

Annonce