Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Kasper Schmeichel vil passe perfekt i Liverpool

Af Pelle Rigtrup
23.03.2018 Kl. 13:13
Liverpool bør gå efter at sikre sig Kasper Schmeichels underskrift til sommer, hvis de vil have fat i en ny førstemålmand. Det mener klubbens tidligere målmand Tony Warner.

Liverpool har længe set svage ud på målmandsposten, selvom Loris Karius på det seneste har løftet sit niveau, og flere målmænd er allerede blevet sat i forbindelse med Merseyside-klubben.

En af de spillere, der er blevet nævnt, er Leicesters danske målmand, Kasper Schmeichel, som i flere sæsoner har imponeret for The Foxes. 

Står det til den tidligere Liverpool-målmand Tony Warner, bør Klopp da også gå efter den danske landsholdsmålmand, hvis han ønsker at hente en ny mand til posten:  

– I de seneste par måneder har Karius gjort det godt. Men har han gjort det godt nok til at overbevise manageren om, at han ikke behøver købe en ny målmand? Det er jeg ikke sikker på, fortæller Warner til Liverpool Echo. 

– Hvis Jürgen Klopp vælger at hente en ny målmand, så skal det være en klassemålmand. Jeg mener, at Kasper Schmeichel kan være manden, der kan skubbe os videre i den rigtige retning. 

– Han spiller for Danmark, men han er opvokset i England, hvor han har spillet på et højt niveau i 10 år. Samtidig har han vundet ligaen med Leicester, som ingen regnede med. 

– Han er fantastisk til at fordele bolden, og han besidder en god blanding af arrogance og selvtillid. Jeg mener, at han passer perfekt ind. 

Annonce