Kasper Schmeichel får sparket
Den 39-årige Kasper Schmeichel er havnet i en uvant situation i Celtic.
Den rutinerede keeper oplever nu modvind både i klub- og landsholdsregi.
Forud for Danmarks playoff-kamp mod Nordmakedonien har landstræner Brian Riemer åbnet døren for reel konkurrence på målmandsposten.
Flere vurderer, at hierarkiet ikke længere er givet på forhånd, og at Mads Hermansen presser sig på som nyt førstevalg. Også Frederik Rønnow og Filip Jørgensen nævnes i den sammenhæng.
Samtidig er Schmeichel blevet vraget i den skotske traditionsklub for anden gang i streg- uden at være skadet. Med et kontraktudløb til sommer er fremtiden i Glasgow mere usikker end længe.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Kasper Schmeichel helt ude af truppen
Martin O’Neill forklarede målmandsrotationen forud for opgøret i Europa League torsdag, hvor Celtic endte med at vinde 1-0. Alligevel endte den skotske klub med at tabe samlet set med 4-2.
– Viljami Sinisalo skulle altid spille til returkampen (mod Stuttgart, red.). Han har nu en mulighed for at vise, om han vil være Celtics førsteholdsmålmand, sagde O’Neill ifølge mediet 67hailhail.
Nu venter Old Firm mod Rangers i Glasgow inden længe, hvor Kasper Schmeichel slet ikke er udtaget til truppen. Celtic har ikke forklaret årsagen til fraværet.
Der er kick-off klokken 13.00, hvor Celtic skal forsøge at spille sig tættere på førerholdet fra Hearts.
Andetsteds er det kommet frem, at Mohamed Salah er på vej til at forlade Liverpool. Læs mere.


















