Kasper Høgh skaber overskrifter i Champions League
Kasper Høgh og Bodø/Glimt leverede endnu en pragtpræstation i Champions League, da de onsdag nedlagde Inter på hjemmebanen med 3-1.
Det norske sensationshold tog dermed et stort skridt mod ottendedelsfinalerne i den prestigefyldte turnering, da de slog Champions League-finalisterne fra seneste sæson.
Den danske angriber havde igen en finger med i spillet, da han noterede sig for to målgivende aflevering og en scoring undervejs.
Generelt har Kasper Høgh været fyr og flamme for klubben, der har hjemmebane nord for polarcirklen.
Den tidligere AaB-angriber har derfor været kædet sammen med et skifte til flere klubber, herunder Celtic. Men med den nuværende form og europæiske togt fra Bodø/Glimt til følge, så har danskeren nok ikke travlt med at drage videre.
Kasper Høgh er på alles læber
I Champions League-studiet efter kampen var der klar enighed om, at den brandvarme spydspids er klar til at gøre sig gældende på det danske A-landshold.
Det fortalte både Preben Elkjær og Michael Laudrup.
Danmark tørner sammen med Nordmakedonien i næste måned, når playoff-semifinalen til VM bliver spillet i Parken. Vinder Brian Riemer og Danmark skal de i aktion mod enten Irland eller Tjekkiet på udebane i den altafgørende finale.
I videoen øverst i artiklen kan du høre fra Preben Elkjær og Michael Laudrup, der mener, at danskeren skal med på landsholdet.
Arsenal åbnede guldkampen i Premier League, da de smed point med bundproppen fra Wolverhampton. Nu får én stjerne heftig kritik. Læs mere.



















