Kasper Hjulmand-melding går verden rundt
Paris Saint-Germain, Galatasaray, Liverpool, Real Madrid, Atalanta, Bayern München, Newcastle, Barcelona, Atlético Madrid, Tottenham, Sporting CP og Arsenal. Det er de mandskaber, der lige nu har muligheden for at gå videre til kvartfinalen i Champions League – eller allerede er gået videre. Det står altså klart, at vinderen skal findes iblandt de 12 hold.
Bayer Leverkusens danske cheftræner, Kasper Hjulmand, har nu sagt noget, der bliver opsnuset af alverdens medier.
Han mener nemlig, at Arsenal og Bayern München er de primære favoritter til at vinde denne sæsons Champions League.
Mål fra Eberechi Eze og Declan Rice førte til Arsenals 2-0-sejr over Leverkusen tirsdag aften, og derfor spiller Mikel Artetas mandskab nu mod Sporting CP i kvartfinalen i turneringen efter et episk comeback mod norske Bodø/Glimt i Portugal.
Bayern München står med den ene fod i kvartfinalen, efter at klubben vandt 6-1 på udebane over Atalanta i sidste uge. Klubben møder onsdag det italienske mandskab i returopgøret.
Kasper Hjulmand har omfattende erfaring, efter at have mødt både Arsenal og Bayern München i indeværende sæson. I lørdags blev det til en 1-1-deler mod Vincent Kompanys mandskab, og tirsdag aften blev det altså til et 2-0-nederlag til Arsenal på Emirates.
Efter Leverkusens Champions League-exit blev Hjulmand spurgt, om han tror, at Arsenal kan gå hele vejen i turneringen:
– Ja, det mener jeg, at de kan.
– Man kan også se i Premier League med deres føring, de få mål indkasserede, det høje antal mål scoret, så det er ikke nogen tilfældighed, og når man strukturerer sine kampe på den måde, så bliver det meget svært.
– Men jeg mener også, at Bayern er en anderledes type kamp. De gør det anderledes, Bayern, og de er på et meget, meget højt niveau.
– Jeg vil sige, at det er meget lige mellem de to, men der er også andre hold i turneringen som Paris eller Real Madrid. Så det er et mindre natal hold, og i én kamp kan man aldrig vide, hvad der sker. Over to kampe i fodbold handler det om at være klar på aftenen.
– Men det kan de helt bestemt … i en turnering som Premier League kan jeg også godt se, hvorfor de klarer sig så godt, siger Kasper Hjulmand ifølge Metro.
Her er de foreløbige kvartfinaler i Champions League
- Paris Saint-Germain mod Galatasaray eller Liverpool
- Real Madrid mod Atalanta eller Bayern München
- Newcastle eller Barcelona mod Atlético Madrid eller Tottenham
- Sporting CP mod Arsenal
LÆS OGSÅ: Aftale på plads: Romano med ny United-opdatering


















