Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Hjulmand: "Det er pisseirriterende"

13.11.2023 Kl. 21:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Afbuddene er på det seneste væltet ned over det danske landshold.

EM-kvalifikationen er ved at nå sin afslutning, og vinder Danmark mod enten Slovenien på hjemmebane fredag eller i Nordirland mandag, indløser Kasper Hjulmands mandskab billet til EM-slutrunden i Tyskland næste sommer.

Men det er noget af et decimeret mandskab, Hjulmand har at gøre godt med.

 

Således har Simon Kjær, Robert Skov, Alexander Bah, Mikkel Damsgaard og – efter weekendens kamp mellem Manchester United og Luton – også Rasmus Højlund og Christian Eriksen meldt fra.

Kasper Hjulmand er naturligvis træt af rigets tilstand. 

– Det er pisseirriterende.

– Det er ærgerligt. Det er fandeme ærgerligt, for det er to gode fodboldspillere (Højlund og Eriksen, red.), fortæller han ifølge B.T. til den fremmødte presse i Helsingør mandag.

Det danske landshold hakkede og hostede noget, da det senest var i aktion i oktober mod San Marino, hvor det blev til en smal 2-1-sejr til Danmark. Efterfølgende krævede mange Hjulmands afgang. Danmarks landstræner fortæller i et interview med Tipsbladet, at han trives under pres.

– Jeg har det godt, når det blæser lidt, og jeg bliver lidt sammenbidt. Jeg har det rigtig fint, når der er nogle, der begynder ikke at tro på det, man laver, hvis der er nogle, der ikke gør det.

– Jeg kan godt blive lidt trodsig og have lidt bid på, at nu skal vi fandeme vise. Jeg synes, at hvis det her er modgang, at vi ligger, hvor vi gør, og at vi for anden gang i træk kan vinde kvalifikationen, så er det okay for dansk fodbold, hvis det er en bølgegang nedad, lyder det fra Hjulmand ifølge Tipsbladet.

Tidligere i dag, mandag, udtog Hjulmand afløserne for Eriksen og Højlund. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Disse to PL-spillere er transferprioriteter for Saudi-Arabien

2. Vildt: Dét er aldrig sket for Guardiola – før nu

3. Premier League overvejer stor VAR-ændring

4. Efter 12. spillerunde: Her er sæsonens hold – indtil videre

5. Værsgo, Hjulmand: Sådan bør Danmark stille op uden Eriksen og Højlund

Annonce