Kasper Dolberg trækker store overskrifter
Kasper Dolberg har ikke haft den letteste retur til den hollandske hovedstadsklub i form af Ajax, men onsdag aften blev der for en stund lavet om på det.
Den danske landsholdsangriber var nemlig på pletten for Amsterdam-klubben, som på udebane besejrede Qarabag i Champions League-regi med 4-2.
Den Silkeborg-fødte spiller, der i sommer tog turen tilbage til Ajax fra Anderlecht, stod bag et kanonmål efter 39 minutters spil.
Her udlignede Kasper Dolberg på fornem vis, da han satte en modstander af og hakkede den ind i målet fra kanten af feltet.
Første sejr til Kasper Dolberg og kompagni
Værterne fra Qarabag kom igen foran efter halvlegen, men Ajax svarede stærkt tilbage i slutfasen.
Indskiftede Mika Godts skabte øjeblikkeligt farlighed, og Oskar Gloukh udlignede til 2-2 efter en flot solopræstation.
Kort efter sendte den danske højreback Anton Gaaei bolden i det lange hjørne med et kraftfuldt spark, som gav gæsterne føringen.
I overtiden cementerede Gloukh sejren med kampens sidste mål.
Resultatet giver nyt mod i Ajax-lejren og sikrer holdet et tiltrængt løft i Champions League-ligafasen, hvor klubben nu har tre point efter seks runder.
Det er blevet den 11. december. I dagens julekalender tegner vi et portræt af den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen, der også har en fortid i Premier League. Læs mere.



















