Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg skaber store overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
11.08.2025 Kl. 07:39

Kasper Dolberg er allerede stemplet ind i den nye sæson for Anderlecht med mål til følge i den nye sæson, men den danske landsholdsangriber kan fortsat være på vej væk.

Selvom der har været heftige rygter om frontløberens mulige skifte til Premier League, melder det belgiske medie Voetbalkrant, at Anderlecht endnu ikke har modtaget nogen konkrete henvendelser.

Topklubben er derfor fast besluttet på at beholde den målfarlige angriber, der er vurderet til godt og vel 120 millioner kroner.

Sportsdirektør Olivier Renard understreger, at Dolberg ikke er til salg, da han besidder den nødvendige klasse og leverer de mål, som Anderlecht har brug for.

Dog indrømmer Renard, at situationen kan ændre sig. Hvis der dukker et tilbud op, som matcher både klubbens og danskerens ambitioner, er et salg ikke utænkeligt. Her kom en ny klub på banen søndag.

Samtidigt er flere Premier League-klubber som Fulham, Leeds og Burnley nævnt som potentielle bejlere, hvorfor Kasper Dolberg bestemt er en spiller, der snart kan tage det næste skridt.

Kasper Dolberg kom på tavlen

Søndag kom spydspidsen på tavlen for Anderlecht, da den Silkeborg-fødte spiller sikkert scorede på et straffespark undervejs.

Gæsterne fra Zulte Waregem viste sig dog for stærke, da de overraskende vandt 3-2 i den bedste belgiske række.

Matchvinderen blev en helt anden dansker, nemlig Jeppe Erenbjerg. Den tidligere B93-spiller var på pletten dybt inde i overtiden.

Anderlecht har derfor seks point efter tre runder af Jupiler League, der sender Kasper Dolberg og kompagni på en nuværende femteplads.

Samtidig er det kommet frem, at Lamine Yamal siger farvel og tak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce