Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg ramt af iskold melding

Af Emil Plovgaard
25.06.2025 Kl. 21:12

Kasper Dolberg har haft en god sæson i Bruxelles og var RSC Anderlechts topscorer sidste år. 

Alligevel kigger klubben nu mod transfermarkedet for at skaffe penge til sommer. Spørgsmålet er, hvem der er villig til at betale prisen.

Ifølge tyrkiske kilder er Besiktas meget interesserede i Dolberg. Klubbens cheftræner, Ole Gunnar Solskjær, vil gerne have danskerens offensive kvaliteter til holdet, men Besiktas’ forslag om en lejeaftale med købsoption er blevet afvist af Anderlecht.

– Anderlecht vil ikke forhandle om leje. Det skal være et direkte salg, lyder det fra den belgisk-tyrkiske scout Mikail Serin på det sociale medie X

Prisen ligger på mellem 75-90 millioner kroner – et beløb, som kan være svært for Besiktas at nå, da de ‘kun’ endte på fjerdepladsen i den tyrkiske SüperLig i sidste sæson.

Kasper Dolberg selv er åben for et skifte, men trives stadig godt i Anderlecht, hvor han scorede 24 mål i 45 kampe og viste, at han kan være en afgørende angriber. 

Trods en stærk sæson har større internationale klubber endnu ikke for alvor meldt sig på banen, og Besiktas virker derfor til at være den første klub, der virkelig arbejder på handlen.

Internt pres på Anderlecht betyder, at klubben ønsker at gennemføre mindst én indbringende transfer denne sommer. 

Kasper Dolberg er blandt de få spillere, der kan skabe økonomisk gevinst ved et salg.

Hans ankomst i 2023 under den tidligere administrerende direktør, danske Jesper Fredberg, har vist sig at være en stor succes – både sportsligt og potentielt økonomisk.

Det er desuden kommet frem, at Cristiano Ronaldo har skrevet under på en stor aftale. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce