Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg lider af skjult sygdom

Af Emil Plovgaard
13.12.2025 Kl. 09:06

Kasper Dolberg har været plaget af type-1 diabetes, siden han fik konstateret sygdommen tilbage i 2021.

Sygdommen, der er autoimmun, gør, at kroppen angriber de celler, der producerer insulin og derfor er man konstant i insulinunderskud.

For tiden går det dog meget godt for den danske angriber, som i midtugen fik scoret i 4-2-sejren over Qarabag i Champions League.

Ikke desto mindre er det en sygdom, som Kasper Dolberg skal håndtere i sin hverdag, og nu har angriberen fra Voel sat nogle ord på, hvad sygdommen i praksis betyder:

– Man føler sig utilpas længe, og man sover lidt for mange timer hver dag. Og så har man det stadig ikke godt, man er træt og kan ikke fokusere. På et tidspunkt fortalte lægen, at vi var nødt til at kigge nærmere på det. Jeg tog til Danmark for at forstå præcist, hvad det var. Nu har jeg det godt, siger Kasper Dolberg i et interview med Ajax’ hjemmeside.

– Det er naturligvis svært at høre kendsgerningerne. Men på den anden side, så får man det så meget bedre, når man håndterer den. Det kræver en masse at holde sig stabil, når man har diabetes. Men hvis man fokuserer på det, tager det seriøst og ved, hvor vigtigt det er, så får man det bedre end aldrig før, indrømmer den 28-årige dansker.

Kasper Dolberg overvejede karrierestop

Tilbage i efteråret fortalte han i et interview med Algemeen Dagblad, at han havde overvejet at indstille sin professionelle karriere.

– Selvfølgelig havde jeg den tanke. Jeg havde en tvivl omkring, hvorvidt jeg kunne fortsætte med at spille fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kasper Dolberg skal lære at leve med type-1 diabetes. Foto: EPA/MAURICE VAN STEEN
Kasper Dolberg skal lære at leve med type-1 diabetes. Foto: EPA/MAURICE VAN STEEN

– Jeg har gode mennesker omkring mig. Familien, særligt min onkel, der også har diabetes. Han fløj også ned for at være min mentor i de tidlige år. Jeg kunne ikke have efterspurgt noget bedre.

– Over tid har jeg lært at leve med det, lød det dengang fra Kasper Dolberg.

Søndag klokken 14.30 går det løs for Kasper Dolberg og Ajax, som møder Feyenoord i De Klassiker – Hollands største rivalopgør. Inden opgøret er den hollandske hovedstadsklub nummer fire i Æresdivisionen, mens Feyenoord ligger nummer to.

Samtidig er der kommet en trist melding om Kasper Hjulmand. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce