Kasper Dolberg i kæmpe chokskifte?
Kasper Dolberg har været en absolut profil for Anderlecht gennem flere sæsoner.
Den 27-årige frontløber har derfor været eftertragtet af flere europæiske klubber denne sommer, men den belgiske topklub vil ikke af med deres målmaskine.
Torsdag aften led danskeren og Anderlecht et smerteligt nederlag til græske AEK, der sendte dem ud af Conference League-kvalifikationen. Det blev til et samlet nederlag på 3-1.
Derfor kommer der ikke til at blive spillet europæisk fodbold i denne sæson, hvilket måske kan sætte skub i et skifte for den Silkeborg-fødte angriber.
Men det kan der nu blive lavet om på.
Ifølge Sky Sports er den danske landsholdsangriber nu en topprioritet for Celtic, der vil snuppe ham i dette transfervindue.
Et bud skulle være under opsejling, mens spydspidsen Adam Idah er på vej til Swansea. Derfor er der plads til Dolberg i den skotske storklub, der også råder over Kasper Schmeichel.
Der har tidligere været meldinger om et prisskilt i omegnen af 100-150 millioner kroner.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















