Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg bryder tavsheden efter dramatisk skifte

Af Emil Plovgaard
24.09.2025 Kl. 16:43

Kasper Dolberg har afsløret, at han kun overvejede et skifte til Ajax eller at blive i Anderlecht, inden han valgte at vende tilbage til den hollandske storklub.

Celtic så sine bud afvist flere gange, inden den 27-årige angriber besluttede sig for at genforenes med klubben i Amsterdam.

Kasper Dolberg er tilbage i Amsterdam for første gang i seks år, efter at han tidligere scorede 45 mål i 119 kampe for Ajax, inden han blev solgt til Nice i Ligue 1 for omkring 170 millioner kroner.

Efter lejeophold hos Sevilla og Hoffenheim skiftede han i 2023 til belgiske Anderlecht, hvor hans 44 mål i 96 kampe fangede opmærksomhed hos Celtic i sommerens transfervindue.

Deadline-drama før skiftet

Skiftet til Ajax var tæt på at gå i vasken, da flere meldinger berettede om, at op til tre bud fra Celtic blev afvist, inden Dolberg besluttede sig for Holland.

I et interview med Algemeen Dagblad fortalte Dolberg, at samtaler med hans partner handlede om kun to klubber:

– Jeg elskede Bruxelles. Min kone ville måske endda blive, men jeg kender Amsterdam. Det er smukkere, med en anderledes kultur.

Dolberg forklarer, at ønsket om at vinde titler var en vigtig faktor i hans beslutning:

– Selvom jeg forlod klubben med to titler, følte jeg, at jeg ikke havde afsluttet alt. Jeg fulgte Ajax årene efter, og især året efter jeg tog afsted, savnede jeg klubben. Jeg ville være en del af det hold. Jeg savnede alt. Det lyder måske kliché, men først når man er væk, indser man, hvad man ikke længere har.

Derudover lyder det, at stjerne til januar er færdig i Real Madrid. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce