Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karius: Salah er ikke i samme liga som Ronaldo

23.05.2018 Kl. 08:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er svært at benægte, at Mohamed Salah har været blandt verdens allerbedste spillere denne sæson, og vinder Liverpool Champions League-finalen, kunne egypteren meget vel være blandt favoritterne til dette års Ballon d'Or.

Men selvom Salah har spillet stabilt store dele af sin karriere, er det først for alvor i denne sæson, han har været verdensklasse. Derfor mener Liverpools målmand, Loris Karius, ikke, at Salah er i samme liga som stjernen fra lørdagens modstanderhold, Cristiano Ronaldo.

– Han har scoret masser mål i denne sæson og er ikke langtfra Ronaldo, men den store forskel er, at Ronaldo har gjort det sæson efter sæson i så mange år, så det er for tidligt at sætte Salah i samme liga som ham, siger Loris Karius i et interview med Sky Sports Germany.

Men selvom den tyske keeper ikke synes, Salah endnu har den femdobbelte Ballon d'Or-vinders niveau, så er Karius overbevist om, at egypteren kan følge i Ronaldos fodspor på sigt.

– Jeg vil ikke tage noget fra Mohamed. Han er verdensklasse denne sæson, men han skal holde niveauet i flere sæsoner. Det håber og tror jeg, han kan, for han er stadig ung og har stadig masser mulighed for at forbedre sig endnu mere, siger Karius. 

Annonce