Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karius er ikke glemt: Liverpool-målmanden har afvist fem klubber

Af Morten Bruun Jørgensen
22.07.2019 Kl. 14:01
Loris Karius har i løbet af sommeren afvist fem klubber for at blive i Besiktas, hvor han føler sig godt til rette.

Han er nok ikke blevet helt glemt i Liverpool, men Loris Karius er i hvert fald ikke savnet i den røde del af Merseyside, hvor Alisson har taget over i målet.

Sidste sommer blev Loris Karius udlejet til tyrkiske Besiktas, og selvom opholdet der ikke har været uden problemer, har den tyske målmand ikke travlt med at komme væk fra storklubben. For den mulighed har han faktisk haft.

– I denne sæson er der to klubber i Storbritannien og tre klubber i Tyskland, der gennem min agent har givet mig tilbud. Jeg afviste dem. Besiktas er meget speciel for mig, fortæller Loris Karius til det tyrkiske medie Sporx.

Målmanden skiftede til Liverpool fra Mainz 05 i sommeren 2016, og han tilbragte to ganske turbulente år i Liverpool, inden han blev udlejet i to sæsoner til Besiktas. Næste sommer står han til at vende tilbage til Premier League-klubben.

Annonce