Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karius bønfalder Liverpool: Ophæv min kontrakt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.02.2020 Kl. 07:51
Loris Karius har ingen fremtid på Anfield.

Besiktas betalte £2,25 millioner for at leje Loris Karius i to sæsoner, men skal til sommer betale £7,25 millioner, hvis den tyrkiske storklub ønsker at signe den tyske Liverpool-keeper permanent.

Det er klubben dog ikke meget for, da Besiktas angiveligt er usikre på, om de har råd til at beholde Karius.

Derfor skulle Liverpool-målmanden, der så som udgangspunkt vender tilbage til Anfield til sommer, anmodet Liverpool om at ophæve sin kontrakt, så han kan gøre skiftet til Besiktas permanent.

Det skriver tyrkiske Fotospor.

Skulle det ske, ville det i praksis betyde, at Karius kunne forlade Liverpool på en fri transfer. Nyheden kommer i kølvandet på nyt fra Football Insider, der torsdag skrev, at Karius ingen fremtid har på Anfield.

Faktisk skulle Jürgen Klopp & Co. have gjort det helt klart, at Karius gør klogest i at finde sig en ny klub, for han kommer ikke til at blive inkluderet i klubbens førsteholdstrup.

Derfor er der måske en lille chance for, at The Reds faktisk vil høre målmandens bøn og ophæve kontrakten, selvom det lyder usandsynligt, at man skulle lade ham skifte kvit og frit.

Karius vil til sommer have et år tilbage på sin Liverpool-kontrakt, så det er selvfølgelig begrænset, hvad klubben kan forvente at tjene på transfermarkedet.

 

Annonce