Kåring: Her er sæsonens bedste mål indtil videre
Hvem har scoret efterårets bedste mål?
Det har Alejandro Garnacho fra Manchester United. Det mener Sky Sports i hvert fald.
Spansk-argentineren udfoldede sig på akrobatisk vis, da han med et saksespark var medvirkende til 3-0-sejren mod Everton 26. november.
Ikke bare er det et af de bedste mål i løbet af efteråret.
Sky Sports mener også, at det er et af de bedste i hele Premier Leagues historie.
Ligaen blev som bekendt grundlagt i 1992, så der er nok at vælge imellem.
Garnacho var atter på pletten, da Manchester United tirsdag aften slog Aston Villa med 3-2. Her scorede den argentinske landsholdsspiller to gange.
Desuden scorede Rasmus Højlund sit første mål i Premier League-regi. Se danskerens mål her.
Du kan se Garnachos saksesparksmål i videoen øverst i artiklen.