Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakteren 8/10: Alle taler om Christian Nørgaard

Af Alexander Walther Petersen
24.12.2025 Kl. 09:09

Christian Nørgaard har leveret én af sine bedste optrædener i Arsenal-trøjen.

Den danske landsholdsspiller kom uventet i fokus tirsdag aften, da han fik en startplads for The Gunners i Carabao Cup-kvartfinalen mod Crystal Palace.

Opgøret på Emirates endte 1-1 efter ordinær spilletid, inden Arsenal sikrede avancement efter straffesparkskonkurrence. Her er overblikket over semifinalerne.

Selvom Kepas redninger efterfølgende tog mange overskrifter, var der også stor opmærksomhed omkring den danske midtbanespillers indsats.

Christian Nørgaard, der tidligere var en kulturinstitution i Brentford, leverede en solid og disciplineret præstation centralt på banen.

Ifølge Arsenal-korrespondent Tom Canton imponerede danskeren
med sin spilforståelse, evne til at bryde modstanderens angreb og ansvar på dødbolde.

Præstationen, vurderer til 8 ud af 10, har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Nørgaard fortjener en større rolle hos Mikel Arteta.

Prisværdig indsats fra Christian Nørgaard

Den spanske cheftræner for det velsmurte London-mandskab var ikke sen til at rose midtbaneslideren med det rødbedefarvede pas.

– Meget god præstation. Han gjorde det virkelig, virkelig godt. Men jeg er ikke overrasket, for da vi hentede ham og havde samtaler, forstod han fuldstændig, hvilken rolle han skulle have.

– Han er en, der gør alle omkring holdet meget bedre. Og når du har brug for, at han spiller og præsterer, så gør han det, understreger Arteta til klubbens hjemmeside.

Christian Nørgaard har nu tre kampe med fuld spilletid for Arsenal i ligacup-regi, mens han har fået to indhop i Premier League.

Så skete det: Bournemouth-profilen Antoine Semenyo har valgt sin næste klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce