Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Tre 9-taller til Arsenal mod Manchester United

Af Jeppe Augustsen
10.03.2019 Kl. 18:32
Vi har uddelt karakterer til spillerne fra opgøret mellem Arsenal og Manchester United.

Arsenal – Manchester United: 2-0 
1-0 Xhaka (12')
1-1 Aubameyang (69')

Her er karakterskalaen:

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Leno: 9 – Hvilken kamp af den tyske målmand, der diskede op med flere gode redninger. Viste stor sikkerhed gennem hele kampen.

Maitland-Niles: 6 – Blev overspillet et par gange, men spillede en ganske solid kamp.

Sokratis: 8 – En meget stærk kamp af grækeren. Virkede utrolig sikker i sine indreb og vandt mange af sine dueller.

Koscielny: 8 – Franskmanden leverede en fantastisk indsats, hvor han havde styr på sine dueller mod Lukaku. 

Monreal: 7 – Også en stærk kamp af spanieren sammen med resten af Arsenal-defensiven.

Kolasinac: 8 – En storartet indsats af wingbacken. Var en stor trussel i offensiven, hvor han havde flere farlige indlæg. 

Xhaka: 9 – Udover det flotte mål spillede han en fantastisk kamp med vigtig defensive aktion og fordelede spillet godt med lange præcise aflevering.

Ramsey: 7 – Løber rigtig mange meter og vinder mange af sine dueller. Rigtig god indsats af waliseren.

Özil: 6 – Han var ikke helt så synlig, som man kunne forvente, men løber meget og fordelte spillet fint.

Aubameyang: 7 – Kom med mange løb bag United-defensiven, som var med til at skabe rum. Bidrog også med et stort løbepensum i det defensive, og i anden halvleg kom han på måltavlen ved at sparke straffesparket i kassen.

Lacazette: 9 – Var rigtig god til at modtage bolden og udfordre United-defensiven, som han voldte store problemer. Fik tildelt et lidt tyndt straffespark efter en god dribletur, som sikrede Arsenal deres andet mål.

Indskiftere

Iwobi: UB

Suarez: UB

Nketiah: UB

Manchester United

De Gea: 4 – Blev passeret efter et landskudsdrøn af Xhaka, som knækkede i luften og snød den spanske keeper. Havde ikke meget at lave udover straffesparkesparket. 

Young: 4 – Det var ikke en prangende kamp af United-kaptajnen, der havde sine problemer med og uden bold. 

Lindelöf: 3 – Havde sine problemer mod Aubameyang og Lacazette – især i løbeduellerne. Han virkede ikke helt så dominerende, som han ellers har været de sidste mange kampe.

Smalling: 4 – Ligesom Lindelöf var han presset. Tabte mange af sine dueller og kunne oftest ikke følge med Lacazette og Aubameyang i deres vendinger.

Shaw: 6 – Startede rigtig god med offensive løb og gode indlæg, men niveauet dalede i anden halvleg, hvor han i flere omgange blev overspillet. 

Matic: 2 – Serberen var slet ikke så dominerende, som han plejer at være og tabte mange af sine fysiske dueller. Fik aldrig sat sit præg på kampen.

Fred: 3 – Han løb mange meter, men mange af dem var også forgæves. Han har mange boldtab i farlige områder, men han forsøgte trods alt at skabe noget. Havde også et fint skud, som blev afvist af stolpen. Begik et tyndt straffespark, som resulterede i Arsenals andet mål.

Pogba: 6 – Virkede en anelse usynlig i første halvleg, men han traf alle de rigtige beslutninger, når han fik bolden. Franskmanden var også rigtig god til at sætte det offensive spil op. 

Dalot: 4 – Man så ikke meget til Dalot og kom oftest i situationer, hvor han skulle levere afleveringerne. Havde et par fine situationer i første halvleg. Erstattet af Martial i det 70. minut.

Rashford: 2 – Det var ikke meget, der lykkedes i første halvleg og traf nogle forkerte beslutningen. Havde en rigtig farlig aflevering til Lukaku, som havde fortjent et mål.

Lukaku: 3 – Belgieren kom frem til flere gode chancer, men manglede skarpheden. Skulle have scoret efter kort tid og fik også en stor mulighed i anden halvleg.

Indskiftere

Martial: 4 – Kom ind med tyve minutter igen, men fik ikke gjort meget væsen af sig.

Greenwood: UB

Annonce