Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Liverpool tæt på at smide sejren mod City-reserver

Af Redaktionen
16.04.2022 Kl. 16:24
Vi har uddelt karakterer til spillerne i FA Cup-semifinalen mellem Manchester City og Liverpool.

Manchester City – Liverpool 2-3 (0-3)
0-1, Ibrahima Konaté (9’)
0-2, Sadio Mané (17’)
0-3, Sadio Mané (45’)
1-3, Jack Grealish (47’)
2-3, Bernardo Silva (90')

Her er karakterskalaen:

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Manchester City

Zack Steffen: 2 – Lavede en kæmpe fejl, der kostede et mål, og det er der ikke råd til i en stor semifinale. 

Joao Cancelo: 5 – Skulle bruge noget tid på at spille sig ind i kampen. Havde defensive problemer. 

John Stones: 7 – Så igen solid ud i defensiven, hvor han var bedste City-mand. 

Nathan Aké: 6 – God i sine direkte fysiske dueller.

Oleksandr Zinchenko: 5 – Viste usikkerhed nogle gange, men stod ellers fint i den direkte duel mod Salah. 

Bernardo Silva: 4 – Portugiseren virkede træt og kunne slet ikke få sat sig selv eller andre i scene. 

Fernandinho: 3 – Han virkede fuldstændig overmatchet på den defensive midtbane, hvor han konstant var bagefter. 

Phil Foden: 5 – Viste i glimt sine kvaliteter, men han fik det ikke til at fungere. 

Gabriel Jesus: 4 – Brændte to store chancer, der kunne have bragt kampen i balance. Ros for at komme frem til chancerne. 

Jack Grealish: 6 – Reducerede i starten af anden halvleg, og der var også enkelte gode ting fra englænderen. 

Raheem Sterling: 4 – Det var en ganske anonym kamp af englænderen, som blev lukket effektivt ned. 

Indskiftere

Riyad Mahrez: UB – Spillede for lidt.

Liverpool

Alisson: 8 – Diskede op med et par rigtig gode redninger, da det var påkrævet. 

Trent Alexander-Arnold: 7 – Bidrog endnu engang med nogle gode offensive ting. Viste enkelte svagheder defensivt. 

Ibrahima Konaté: 7 – Scorede igen og gjorde det generelt godt. Enkelte små fejl defensivt. 

Virgil van Dijk: 5 – Et par opspilsfejl og nogle fejl i opdækningen. Sjælden svag kamp af hollænderen. 

Andrew Robertson: 7 – Havde fint styr på det i defensiven, og bidrog fint i den anden ende. 

Naby Keïta: 7 – Var med til at give Liverpool overtaget på midtbanen uden at skille sig ud. 

Fabinho: 8 – Stod stærkt i billedet på den defensive midtbane, hvor han ryddede godt op. 

Thiago Alcantara: 9 – Storslået kamp af den lille midtbanespiller, der strøede om sig med mange lækre afleveringer. 

Mohamed Salah: 4 – Det var ikke egypterens kamp, der ikke rigtig fik tingene til at lykkes. 

Sadio Mané: 9 – To mål og en af banens absolut bedste spillere. En nøglespiller i Liverpools sejr. 

Luis Diaz: 7 – Meget udfordrerende og god i presspil, men den sidste skarphed i afgørende situationer manglede. 

Indskiftere

Jordan Henderson: UB – Spillede for lidt. 

Diogo Jota: UB – Spillede for lidt. 

Roberto Firmino: UB – Spillede for lidt. 

Curtis Jones: UB – Spillede for lidt. 

Annonce