Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterbog: Hovedløse Barkley og kampafgørende Sturridge

Af Redaktionen
19.12.2016 Kl. 22:32
Det lignede længe 0-0, men i overtiden sikrede Sadio Mané Liverpool sejren over Everton. Vi er klar med en karakterbog fra derbyet her.

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Everton FC:

Maarten Stekelenburg: 6 – Har en god redning på Firminos friløber i starten af anden halvleg, men er ellers ikke specielt travl kampen igennem. Solidt, indtil han blev tvunget udskiftet i anden halvleg, da han fik et trælår.

Seamus Coleman: 9 – Coleman var kampens bedste spiller. Styrer hele højre side af banen. Giver konstant Milner udfordringer tilbage i banen og gør det svært for Firmino at komme til noget som helst. Defensivt, offensivt, Coleman var klasse. Redder en scoring i overtiden, da han forhindrer Firmino i at gøre det til 2-0 i tomt mål.

Funes Mori: 5 – Argentineren var sikker på bolden og god i luftduellerne. Ser sammen med makkeren Williams langsom ud ved det sidste mål og var måske ikke helt vågen nok, når det gik hurtigt.

Ashley Williams: 6 – Solid i alle sine indgreb, men skal gøre det bedre, da han til sidst mister Mané, der afgører kampen for LIverpool.

Leighton Baines: 4 – Havde problemer over for sine oppassere og havde slet ikke oevrskud til at bidrage til offensiven. Laver fejl, der ikke ligner ham på dagen og er slet ikke den markante figur, man forventer i et derby som det her.

Aaron Lennon: 6 – Kom med et par fine raids, men henter primært sine point i defensiven, hvor han var afgørende og hjalp vaklende Baines med at holde styr på både Mané og Clyne. Vigtig arbejdsindsats af den erfarne Lennon.

Idrissa Gueye: 5 – Viste god energi i nærkampene og gav Everton-forsvaret ro med sit arbejde foran bagkæden. Men var træt og hang efter til sidst. 

James McCarthy: 6 – Energisk, god fight og er vedholdende i sit pres. 

Ross Barkley: 2 – Skal have ros for at kæmpe for sagen, men det er svært at sige noget godt om Barkley i mandagens kamp. Lykkedes ikke med meget på dagen, da han ikke har held med sine spark udefra og smider bolden væk ukarakteristisk. SKAL vises ud efter en totalt hovedløs tackling på Jordan Henderson. En udvisning, der ville have efterladt Everton med 10 mand. En unødvendig handling, der viser markant mangel på koncentration, når det gælder.

Enner Valencia: 4 – Arbejder stenhårdt, men har mindre held på bolden, hvor han har flere fejlafleveringer end succesfulde afleveringer.

Romelu Lukaku: 5 – Belgieren havde det svært imellem Liverpools forsvarsspillere, men er trods alt Evertons farligste mand. Spiller meget med ryggen mod mål og så er det svært at score mål. Hårde arbejdsvilkår kan ikke give mere end en middel karakter.

Indskiftere:

Joel Robles: 5 – Redder fantastisk på Firmino med 10 minutter igen, men ser ikke for godt ud til slut, da han ikke kommer ned til Sturridges afslutning, som ender med Liverpools afgørende mål.

Gareth Barry: 4 – Kommer for sent i de fleste af sine dueller og bringer mere uro end stabilitet efter sin indskiftning.

Dominic Calvert-Lewin: UB

Liverpool FC:

Simon Mignolet: 6 – Sikker når det gjaldt. Han havde ikke meget at lave og var mest aktiv med fødderne. Her var der 'no nonsens' og Mignolet så ud til at have lært af tidligere tiders fejl. Ingen skudfinter i dag. En solid og koncentreret indsats af belgieren.

Nathaniel Clyne: 6 – Der var ikke meget action i Clynes side, men han forsøger klogt at skabe bredde og gør det godt defensivt, hvor der ikke kommer meget igennem.

Dejan Lovren: 6 – Fin præstation af Lovren. Kommer måske for sent i et par tacklinger, men er gennemgående nærkampsstærk og er vigtig i Liverpools opspil, hvor han fører bolden godt frem.

Ragnar Klavan: 7 – Den bedste mand i Liverpools defensiv. Leverer i duellerne og er fin på bolden, hvor han ikke var for ambitiøs. Stærkt medvirkende til, at Liverpool red Everton-stormen af i første halvdel af første halvleg.

James Milner: 5 – Ros til Milner for, at der skete meget i Liverpools venstre side. Desværre, så var han smule vaklende defensivt og offensivt manglede den sidste skarphed i indlæggende.

Georginio Wijnaldum: 6 – Yder en solid indsats, uden at imponere. Er god på bolden og arbejder stenhårdt.

Adam Lallana: 6 – Prøver og prøver, men har ikke meget hjælp fra de tre forreste hos Liverpool. Forsøger at brodere sig igennem oppe foran Evertons felt, men symtomatisk for kampen, så var det et skridt frem og et tilbage.

Jordan Henderson: 6 – Lidt som sin midtbanemakker Wijnaldum var Henderson solid og hårdtarbejdende. Han viste styrke i nærkampene og forsøgte at gå forrest. Som kampen i al almindelighed, så avr det bare ikke kønt.

Sadio Mané: 7 – Ikke nogen god præstation af Mané, der er anonym i meget af kampen og ikke har skarpheden i de afgørende situationer. Burde have gjort det bedre i mand-mand-duellerne med Baines. Han afgører derbyet til sidst og de løfter ham fra 3-7 i karakter.

Divock Origi: 3 – Er med i rigtig, rigtig mange ting og er gennemgående Liverpools 'farligste mand'. Der er bare alt, alt for mange uforløste ting, for mange boldtab, og alt for lidt kvalitet foran kassen.

Roberto Firmino: 2 – Dårlig præstation af brasilianeren. Masser af fejlafleveringer, langsom afvikling. Slet ikke den profil, som han burde være med hans evner.

Indskiftere:

Daniel Sturridge: 7 – Anonym og så pludselig afgørende. Sparker på stolpen inden Mané følger op og afgører kampen. Karakteren gives udelukkede grundet betydningen af dén aktion.

Emre Can: UB

Lucas Leiva: UB

KAMPFAKTA

 
Annonce