KARAKTERBOG: Chelsea - Liverpool
Chelsea – Liverpool – 2-0
1-0 – Willian (13)
2-0 – Barkley (64)
Her er karakterskalaen:
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
Chelsea:
Kepa – 7: Spanieren fik spillet sig lidt tættere på Chelsea-fansenes hjerter, efter at han i Premier League-regi er blevet sat af. I dag var han en god sidste skanse, og leverede flere gode redninger.
Azpilicueta – 7: Var med fremme ved flere Chelsea-angreb, hvor han med gode løb trak Liverpool-forsvaret til sig. Defensivt lukkede han fint af.
Rudiger – 7: Startede skidt, men kom i vejen for flere Liverpool-indlæg, især i anden halvleg. Distribuerede bolden fint i bagkæden, og virkede sikker som kampen skred frem.
Zouma – 7: Startede ligeledes usikkert, men efterhånden som Chelsea-forsvaret fik tid på bolden, blev han mere sikker i pasningsspillet. Han slog flere gode fremadrettede bolde, og fik headet væk i luftrummet.
Alonso – 7: Den mindst iøjenfaldende af Chelsea-forsvarerne, efter at han ellers har været i scoringsmæssig form på det seneste. I dag var det primært i hans side, at indlæggene fik lov til at blive slået fra Liverpools offensive spillere, hvorfor der altså kunne være blevet lukket bedre af fra spanieren.
Gilmour – 9 (Man of the match): Startede som torden og lynild, hvorefter han blev en anelse mindre toneangivende. Han tog dog utvivlsomt prædikatet som første halvlegs bedste spiller med både knaldhårdt defensivt og offensivt arbejde, ligesom han greb taktstokken igen i anden halvdel af anden halvleg.
Kovacic – 7: Dejlig første halve time. Må udgå efter 40 minutter grundet en skade, men kom fint med både frem og tilbage i løbet af sin tid på banen.
Barkley – 8: Leverer en kongekasse efter ellers at have stået lidt bag Kovacic og Gilmour i rampelyset i starten af kampen.
Willian – 8: Brænder en stor chance efter 12 minutter, men tager revanche lige efter, hvor han scorer. Var generelt livlig og havde flere gode indlæg, men måtte udgå efter 50 minutter. Var god til at brede spillet ud, og tvinge Liverpools Andy Robertson til at komme ud af position.
Giroud – 8: En nøglefigur i sin rolle som targetman, og gav van Dijk masser af kamp i luften, hvilket ofte resulterede i, at de lange bolde havnede for Chelsea-fødder. Han havde et skud på stangen efter 74 minutter, som fortjente en bedre skæbne.
Pedro – 7: Var enormt dygtig til at fylde banen, og følge med tilbage, og var som vanligt her og der og alle vegne. Slutproduktet var dog ikke lige i øjet, og han brænder
Indskiftere:
Mount – 7: En rigtig fin indsats af den unge englænder, som dog manglede lidt overblik i visse situationer. Han havde et flot forsøg på træværket direkte på frispark.
Jorginho – 6: En neutral indsats trods at det var midtbanen, der vandt kampen for Chelsea, men løbearbejdet fra de øvrige midtbanespillere betød, at italieneren ikke behøvede at blive sat i scene i dagens kamp.
James: Ubedømt.
Liverpool:
Adrian – 6: Redning efter 10 minutter, fantastisk redning efter 12 minutter, men sætter med et fælt drop Chelsea igang sekundet efter. Leverer en vigtig redning med fødderne efter 66 minutter og igen efter 74 minutter, hvor han redder et Giroud-forsøg op på opstanderen, men den indledende fejl blev dyr for The Reds.
Williams – 7: Neco Williams leverede en positiv indsats trods sin unge alder, hvor han kom godt med både frem og tilbage. Efter pausen virkede han dog til at blive træt, og var tæt på at koste et mål, men grundet Pedros uskarphed blev det ikke tilfældet.
Van Dijk – 6: Hollænderen havde ikke en imponerende dag på kontoret mod Watford, men fik revanceret sig selv en smule i dagens kamp, hvor han foruden at lade et farligt indlæg passere, ikke laver store fejl. Han var godt matchet i luften af Giroud, hvilket besværliggjorde betingelserne, og tabte også hovedstødsduellen forud for 2-0-scoringen.
Gomez – 6: Virkede stresset med bolden, og tog generelt nogle forkerte beslutninger. Som vanligt stod han godt defensivt, men uden dog at imponere voldsomt.
Robertson – 5: En relativt usynlig indsats fra Robertson, som slår sit første indlæg efter 27 minutter. Dernæst har han nogle farlige indlæg, men Willians dygtige løbearbejde trak ham i flere situationer ud af position, hvilket tillod Chelsea indlæg.
Fabinho – 5: Var formentligt den midtbanespiller hos Liverpool, som lavede flest fejl med mistimede tacklinger og opspilsfejl. Han virkede tung og langsom på bolden, og tog del af en midtbane, som blev overløbet for let.
Lallana – 6: Lallanas løbepensum blev sat på prøve i dagens kamp, og hér fejlede han ikke. Det var nærmere i boldomgang og beslutningstagning, at Lallana kunne have været bedre. Positioneringen slog til tider også fejl, hvilket også gjorde, at midtbanen som nævnt blev overløbet.
Jones – 7: Den bedste af midtbanespillerne, og unge Curtis Jones satte sit præg på kampen med gode afleveringer og hårdt arbejde. Han led dog under, at midtbanen mistrivedes.
Minamino – 3: Han er endnu ikke slået til i Liverpool, og aftenens kamp var bestemt ingen undtagelse. Han virkede uskarp og usikker, hvorfor succesen også udeblev.
Mane – 7: Senegaleseren var Liverpools bedste mand, og kommer i dagens kamp frem til flere farlige aktioner. Han var dog en del af en uskarp offensiv, selvom han var livlig.
Origi – 4: Sidste sæsons super-indskifter havde ikke den fornødne power i dagens kamp, hvor han sløser bolden væk og bremser flere angreb, end han positivt bidrager til.
Indskiftere:
Milner – 5: Slår to dårlige indlæg, og trækker et gult kort i et tilbageløb. Sætter ikke sit præg på kampen, men fik nogle meter i benene.
Firmino – 5: Usynligt indhop fra brasilieneren.
Salah: Ubedømt.