Karakterbog: Cardiff - Tottenham
Cardiff City 0-1 Tottenham Hotspur (Paulinho ’90+3)
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
CARDIFF CITY
David Marshall – 9: Var banens bedste i Cardiff, og forhindrede et utal af forsøg fra gæsterne. Chanceløs da Paulinho afgjorde kampen i overtiden.
Kevin Theopile-Catherine – 7: Havde flere gode ryk frem i banen indledningsvis, men led under det hårde pres efter pausen. Stod godt defensivt.
Steven Caulker – 7: Solidt defensivt, og formåede langt hen ad vejen at holde styr på en sprelsk Roberto Soldado.
Ben Turner – 7: Fik et mål tvivlsomt annuleret, og var overlegen i duelspillet.
Andrew Taylor – 6: Havde det indimellem svært, men gjorde det udmærket defensivt. Kom aldrig frem ad banen.
Gary Medel – 7: Var god på midten, og erobrede mange bolde med sin aggressive spillestil. Havde dog lidt flere mangler, når han havde bolden i fødderne, men det er ikke hans job at skabe chancer.
Peter Whittingham – 7: Arbejdede som altid stenhårdt, og viste til tider prøver på sin fantastiske sparketeknik ved at slå nogle gode dødbolde.
Bo-Kyng Kim – 8: Spillede en stor kamp, og var utrolig boldsikker kampen igennem. Stod bag et par af de bedste Cardiff-tilbud, og løb solen sort. God præstation.
Aron Gunnarsson – 6: Havde svært ved at finde ind i sin rolle, og smed en del bolde væk i gode positioner, men arbejdede fint. Den svageste Cardiff-spiller foran forsvaret.
Craig Bellamy – 6: Klassisk Bellamy-præstation med masser af arbejdsraseri og aggressivitet. Havde dog ikke sin bedste offensive kamp.
Fraizer Campbell – 7: Den farligste offensivspiller hos Cardiff, og fremtvang en tvivlsom kendelse, hvor Tottenham-keeper Lloris måske burde have set rødt. Altid giftig med sin speed.
Udskiftere:
Peter Odemwingle – 6: Fik en halv time, og havde et godt forsøg. Gjorde ellers ikke meget væsen af sig.
Don Cowie- U/B
TOTTENHAM HOTSPUR
Hugo Lloris – 7: Kunne have fået et tidligt rødt, da han tog hånden til hjælp udenfor feltet, men var derudover en sikker sidste skanse. Enorm tilstedeværelse i luftspillet.
Kyle Walker – 7: Stille kamp, men altid solid i højresiden. Lukkede helt af defensivt.
Michael Dawson – 7: Var god med bolden og stærk i luften. Fik et fortjent gult for en grim tackling efter pausen.
Jan Vertonghen – 7: En af ligaens bedste forsvarspillere med bolden, og stærk i det defensive ligeså. Den bedste i Spurs-bagkæden.
Kyle Naughton – 6: Spillede venstreback i fraværet af Danny Rose, og var heldig med ikke at koste et mål tidligt, efter en skidt tilbagelægning. Rejste sig dog fint efterfølgende, og gjorde en relativt god figur.
Paulinho – 8: Spillede en solid kamp på midten, og blev matchvinder. Havde et minut før den afgørende scoring et fremragende forsøg, og var generelt stabil i sin aktioner.
Mousa Dembele – 6: Ikke den bedste præstation af belgieren, der manglede ideer offensivt kampen igennem, og havde en del dårlige berøringer. Gjorde det dog fint med sine defensive pligter.
Andros Townsend – 7: Har masser af selvtillid og er utroligt udfordrende, men fik ikke helt nok ud af det i dagens kamp. Havde dog et par fine offensive aktioner.
Gylfi Sigurdsson – 7: Spillede en fin offensiv kamp, og måtte se et fremragende spark tage stolpen. Blev taget ud med 20 minutter igen.
Christian Eriksen – 7: Ikke lige så toneangivende, som i sin debut, men præsterede fint, og var et godt bindeled mellem midtbanen og angrebet. Var tæt på sit første PL-mål i første halvleg.
Roberto Soldado – 6: Bevæger sig meget, og har mange ideer, men manglede igen skarphed i sine aktioner. Misbrugte et par fine chancer.
Udskiftere:
Erik Lamela – 7: Kom ind med tyve minutter igen, og lagde op til sejrsmålet.
Harry Kane – U/B
Lewis Holtby – U/B