Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterbog: Aubameyang og Torreira tromlede Tottenham

Af Morten Bruun Jørgensen
02.12.2018 Kl. 16:07
Arsenal vandt 4-2 på Emirates Stadium mod Arsenal. Pierre-Emerick Aubameyang, Eric Dier, Harry Kane, Alexandre Lacazette og Lucas Torreira.

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Arsenal

Bernd Leno: 5 – Den tyske målmand var skyld i det første mål, men efterfølgende var han sikker i sine indgreb.

Hector Bellerín: 5 – Spanieren spillede op flere gange, og han havde mere travlt med at provokere end med at forsvare, hvor han lavede nogle fejl. Offensivt gjorde han det dog ganske fint.

Shkodran Mustafi: 5 – Han havde fint styr på Harry Kane, men han var også fejlplaceret flere gange. Skiftet ud med en skade 20 minutter før tid.

Sokratis Papastathopoulos: 6 – Grækeren fik en startplads, og han kvitterede ved at levere en fornuftig indsats, hvor han ofte virkede velovervejet og rolig. Han var dog heller ikke fejlfri.

Rob Holding: 6 – Han begik et klodset straffespark, men ellers spillede han med stor autoritet. Det er tydeligt at se, hvordan han har udviklet sig i denne sæson.

Sead Kolasinac: 7 – Buldrer derudaf på venstre wingback, og han leverede en rigtig god kamp.

Granit Xhaka: 8 – Sublim indsats af schweizeren på den centrale midtbane. Han havde styr på Dele Alli og Christian Eriksen, mens han fordelte spillet godt. Han er modnet i denne sæson.

Lucas Torreira: 9 – En af Arsenals bedste spillere gennem sæsonen, og han krydrede en stor kamp ved at score til 4-2. Han kan så mange ting, og det beviste han denne eftermiddag.

Henrikh Mkhitaryan: 5 – Blev pillet ud efter de første 45 minutter. Startede rigtig godt sammen med resten af Arsenal-mandskabet, men forsvandt så ud af kampen.

Alex Iwobi: 4 – Nigerianeren har udviklet sig til at være en profil for Arsenal, men de første 45 minutter var præget af for mange fejl.

Pierre-Emerick Aubameyang: 9 – Der er få angribere, der er så kliniske som ham. Scorede to mål og blev noteret for en assist. Stort set perfekt kamp af angriberen.

Indskiftere

Aaron Ramsey: 6 – Blev skiftet ind efter de første 45 minutter, og han leverede en god arbejdsindsats og samtidig blev han noteret for to assists.

Alexandre Lacazette: 7 – Kom på banen fra starten af anden halvleg, og han scorede et vigtigt mål til 3-2. Var involveret i flere ting, men virkede til lige at mangle det allersidste.

Matteo Guendouzi: UB

Tottenham

Hugo Lloris: 4 – Anføreren kunne reelt ikke gøre noget ved nogen af scoringerne, og han hev et par redningerne og nogle fine indgreb frem undervejs.

Serge Aurier: 3 – Ivorianeren er og bliver aldrig nogen stor forsvarsspiller. Han lavede flere fejl, og kampen igennem var han hele tiden lidt på bagkant.

Juan Foyth: 3 – Han startede meget nervøst i det centrale forsvar, men da Tottenham først fik udlignet, så han mere veltilpas ud. Det forsvandt dog igen i anden halvleg, hvor han lavede flere graverende fejl.

Jan Vertonghen: 2 – Frygtelig dag på kontoret for belgieren, der begik et tåbeligt straffespark tidligt i kampen. Efterfølgende havde han store problemer med Pierre-Emerick Aubameyang, og fem minutter før tid blev han også udvist for sit andet gule kort.

Ben Davies: 4 – Han havde store problemer i starten af kampen, men han fik spillet sig op i første halvleg. Efter pausen blev han fanget ude af position i flere tilfælde, og blev skiftet ud til sidst.

Eric Dier: 5 – Fik scoret det udlignende mål for Tottenham, og leverede en fin præstation på midtbanen.

Moussa Sissoko: 4 – Franskmanden har været strålende det seneste stykke tid, men mod Arsenal spillede han en ret anonym kamp.

Christian Eriksen: 4 – Ganske anonym kamp også af den danske landsholdsspiller, som aldrig fik sat sit aftryk på kampen. Leverede dog en fin assist.

Dele Alli: 3 – Det har været op og ned for englænderen denne sæson, men mod Arsenal var det mest ned. Tottenham fik slet ikke domineret, og det havde Dele Alli sin del af skylden i.

Heung-Min Son: 4 – Sydkoreaneren fik fremtvunget et straffespark, men derudover var han ikke så involveret i tingene, som han burde. Blev skiftet ud, da Tottenham skulle satse.

Harry Kane: 6 – Stor arbejdsindsats og fik forrest. Fik også scoret sikkert på straffespark, og det var ikke hans skyld, at Tottenham kollapsede.

Indskiftere

Harry Winks: UB

Lucas Moura: UB

Danny Rose: UB

Annonce