Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Arsenal sender United langt væk fra Champions League

Af Emil Plovgaard
23.04.2022 Kl. 13:25
Vi har uddelt karakterer til spillerne i kampen mellem Arsenal og Manchester United.
Arsenal – Manchester United 3-1 (2-1)
 
1-0: Nuno Tavares, 3. minut
2-0: Bukayo Saka, 32. minut (straffe)
2-1: Cristiano Ronaldo, 34. minut
3-1. Granit Xhaka, 70. minut
 
Her er karakterskalaen:
 
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
 
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
 
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
 
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
 
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
 
Arsenal:
 
Ramsdale: 4 – Spillede en virkelig skidt kamp, og han pressede sine holdkammerater til det yderste med fejlvurderede afleveringer. Havde en fin redning fra Dalot efter 62 minutters spil.
Soares: 4 – Det var tydeligt, at United-spillerne forsøgte at lukrere på, at Cedric Soares startede inde i stedet for det normale førstevalg, Takehiro Tomiyasu. Alt for ofte lykkedes det også at stresse ham.
White: 6
Gabriel: 5
Tavares: 3 – Blev ligesom Soares forsøgt nedspillet af United, og han så ikke ud til at have det særlig fedt i store dele af kampen. Klodset hånd på bolden i forbindelse med Manchester Uniteds straffespark.
Xhaka: 6 – Forrygende langskudsmål af schweizeren til 3-1.
Elneny: 5
Saka: 7 – Velspillende – i særdeleshed, når han kombinerede med Martin Ødegaard. 
Ødegaard: 7 – Samarbejdet med Saka er et af de mest giftige våben for Arsenal, og det gjorde nordmanden flere gange brug af.
Smith Rowe: 5 – Den mest anonyme af Arsenals offensivspillere. Blev taget ud efter en times spil.
Nketiah: 6 – Troede han havde bolden i nettet ved 2-0, som i stedet blev underkendt, og Arsenal fik i samme øjemed tildelt et straffespark. Brændte en 200 procents chance.
 
Indskiftere
 
Martinelli: 5
Holding: 5
Tomiyasu: UB
 
Manchester United:
 
De Gea: 5
Dalot: 5 – Ramte overliggeren med et skud og havde et godt forsøg efter 62 minutters spil. Havde dog et par kiksere i forsvaret.
Lindelöf: 4
Varane: 3 – Begik en stor brøler ved Arsenals 1-0-mål, da han gik fejl af en bold.
Telles: 4
Matic: 4
McTominay: 5
Elanga: 5 – Svenskeren er et af få lyspunkter for Manchester United i indeværende sæson, og han gav også Arsenal problemer flere gange i løbet af kampen. Det var dog ikke nok.
Fernandes: 4 – Brændte et straffespark ved stillingen 2-1.
Sancho: 5
Ronaldo: 7 – Virkede særdeles oplagt og som en af Uniteds bedste spillere.

Indskiftere

 
Lingard: 4
Rashford: 4
Mata: UB
Annonce