Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaptajn Hazard: Forsøger ikke at efterligne Terry

12.11.2016 Kl. 17:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Belgiens sædvanlige anfører, Vincent Kompany, har problemer med skader, og Eden Hazard er derfor blevet tildelt anførerbindet af Roberto Martinez til søndagens kvalifikationskamp mod Estland.

Chelsea-spilleren er i fremragende form og har scoret seks gange i de sidste syv kampe, men som kaptajn vil Hazard ikke lade sig sammenligne med holdkammeraten, John Terry.

– Det er godt for mig at være kaptajn. Jeg nyder det. Men jeg kan ikke være som John Terry. Som kaptajn siger jeg ikke så meget. Jeg forsøger at snakke med fødderne på banen, lyder det på et pressemøde.

– Min ambition er at føre Belgien til VM. At vinde noget med landsholdet. Jeg håber, at vi kan gøre det, men der er stadig lang vej.

Hazard blev samtidig spurgt, om han har ambitioner om at blive anfører for Chelsea en dag, men det ville den tidligere Lille-profil ikke svare på.

– Det ved jeg ikke. John Terry er her stadig. Jeg vil ikke røre ved hans position.

Belgien har ni point efter tre kvalifikationskampe og møder søndag aften Estland på hjemmebanen i Bruxelles.

Annonce