Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaos i United: Stor transfer kollapset i sidste øjeblik

Af Emil Plovgaard
24.08.2025 Kl. 10:48

De sidste dage af transfervinduet ser ud til at blive nogle travle af slagsen for Manchester United.

Klubben har kig på både at hente og sælge adskillige spillere. Hvad angår tilgange, skrider et køb af Royal Antwerpen-målmanden Senne Lammens hastigt frem.

Klubben ønsker også at tilføje en central midtbanespiller til truppen, mens man ønsker at skille sig af med Tyrell Malacia, Antony, Jadon Sancho og danske Rasmus Højlund.

Der er nu nyt om Jadon Sancho, som Manchester United har accepteret et bud på. Det skulle ligge på omtrent 170 millioner kroner.

Det var italienske AS Roma, der afgav et tilbud om en lejeaftale med en dertilhørende købsobligation på førnævnte beløb.

Et skifte ville blive til noget, hvis parterne kunne blive enige om de personlige betingelser. Det kunne de tilsyneladende ikke, og derfor er handlen nu røget i vasken, lyder det fra den altid veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano.

Mens det flere steder har været nævnt som værende Sanchos lønkrav, der skulle forhindre et skifte, tyder noget på, at det i stedet er agenten, der har krævet en skyhøj kommission på cirka 75 millioner kroner.

Ifølge Romano skyldes kollapset dog mestendels manglende motivation fra Sanchos side.

Noget tyder på, at United kan få svært ved at skille sig af med spilleren, inden transfervinduet lukker. Klubben får i hvert fald travlt.

Samtidig er det kommet frem, at Bruno Fernandes kan være tæt på et senationelt skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce