Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaos i United: Spillere vil have Amorim væk nu

Af Emil Plovgaard
29.08.2025 Kl. 13:57

Flere af de Manchester United-spillere, der går en uvis fremtid i møde, håber nok, at de kan overleve Rúben Amorim på cheftrænerpositionen i Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mail.

Den portugisiske cheftræner er kommet under et gevaldigt pres, efter at denne sæson langt fra er begyndt som håbet.

Onsdag aften røg man ud af Carabao Cuppen i anden runde til League Two-klubben Grimsby Town.

Det er første gang, at Manchester United har tabt til et mandskab fra Englands fjerdebedste række, og der er ikke mange undskyldninger at hive fat i, efter at klubben har spenderet henved to milliarder kroner på nye ansigter til truppen i indeværende transfervindue.

Amorim har fortalt spillere som Marcus Rashford, Alejandro Garnacho, Antony, Tyrell Malacia og Jadon Sancho, at de ikke har nogen fremtid i klubben.

Rashford har tilsluttet sig FC Barcelona på en lejeaftale, mens Garnacho er tæt på et skifte til Chelsea. Samtidig ventes Antony at returnere til Betis på en lejeaftale, mens Malacia og Sancho nok også ryger på udlån.

Rasmus Højlund og Kobbie Mainoo går ligeledes en uvis fremtid i møde, men den danske angriber er tæt på et skifte til Napoli forud for mandagens deadline.

Flere af disse spillere ønsker med al sandsynlighed Amorim fyret, og de kan få nok godt få deres ønsker opfyldt, såfremt resultaterne ikke snart viser tegn på markant bedring.

Amorim skal forsøge at vende skuden, når Burnley lørdag gæster Old Trafford.

Samtidig forlyder det, at Trent Alexander-Arnold har fået sparket. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce