Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaos i Chelsea? Ny direktør har fået sparket

21.07.2023 Kl. 20:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I december sidste år blev Christopher Vivell ansat som teknisk direktør i Chelsea, der havde fået øjnene op for det arbejde, som han tidligere havde udført i en lignende rolle hos RB Leipzig. 

Allerede nu er Vivell dog fortid i Chelsea. Sådan lyder meldingen fra journalisten Nathan Gissing, og den bliver bakket op af flere journalist, heriblandt Chelsea-korrespondent for London Evening Standard, Nizaar Kinsella. Han beretter, at Vivell er blevet bedt om ikke at vende retur til klubben af ledelsen. 

 

Hvad der ligger til grund for, at Vivell ikke længere er en del af Chelsea, bliver der ikke meldt noget om, men han er ikke den første højtstående person, der har forladt Chelsea i løbet af det seneste års tid. 

Generelt har der været mange udskiftninger i ledelsen hos Chelsea, og det kan tyde på, at der er noget, som ikke helt er, som det skal være i London-klubben, selvom de nye ejere nu har haft over et år til at få styr på sagerne. 

Udset til kæmpe rolle
At Vivell havde en vigtig rolle i Chelsea, blev understreget i forbindelse med hans ansættelse den 21. december. 

– Vi er begejstrede for, at Christopher tager denne vigtige lederolle i klubben. Hans arbejde i Tyskland og Østrig taler for sig selv. Vi er overbeviste om, at han vil fortsætte sit imponerende forløb her i Chelsea. Han vil give vigtig støtte til Graham (Potter, red.) og ejergruppen, og han vil spille en afgørende rolle i at få vores vision med klubben til at skride frem, sagde Chelseas ejere dengang. 

Med det in mente er der altså noget, som slet ikke har fungeret mellem Vivell og The Blues, og derfor er samarbejdet nu også ophørt. 

Ifølge The Athletics Chelsea-korrespondent Liam Twomey har der allerede siden februar været tegn på, at Vivell ikke havde nogen stor rolle længere, og at sportsdirektørerne Paul Winstanley og Laurence Stewart havde overtaget styringen. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce