Kaos i Chelsea: Klubben kan sagsøge egen stjerne
En mulig dopingsag kan få alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser for både Chelsea og deres offensive stjerne.
Chelsea-stjernen Mykhailo Mudryk er blevet sigtet for brug af meldonium, et stof, der normalt anvendes til behandling af hjerte-kar- og neurologiske lidelser – men som også betragtes som præstationsfremmende og dermed er forbudt i sportsverdenen.
Spilleren nægter dog på det kraftigste at have indtaget stoffet bevidst.
Risiko for fyring og erstatningskrav
Ifølge Simon Leaf, der advokat og sportsjuridisk ekspert hos Mishcon de Reya, har Chelsea juridisk mulighed for at fyre spilleren med 14 dages varsel, hvis han findes skyldig i “grov forsømmelse”, som inkluderer brug af forbudte stoffer.
Chelsea kan også vælge at sagsøge spilleren for økonomiske tab, ligesom man tidligere gjorde med Adrian Mutu, der afleverede en positiv kokainprøve i 2004.
– Det kan blive et scenarie, hvor alle parter taber, hvis han (Mudryk, red.) ikke frikendes, advarer Leaf i et interview med The i Paper.
Men juridiske skridt mod egne spillere kan skade klubbens image, især i forhold til fremtidige transfermål. Derfor vil Chelsea være påpasselige med at eskalere sagen, medmindre det bliver nødvendigt.
Mudryk blev i januar 2023 hentet til klubben for op mod 760 millioner kroner, hvilket fordeles – såkaldt amortisering – over de 8,5 år, som kontrakten løber.
Hvis Chelsea vælger at opsige kontrakten, kan man ikke længere afskrive transferbeløbet, hvilket giver økonomisk bagslag i forhold til Premier Leagues Profit & Sustainability Rules (PSR).
Holder klubben fast i ham, risikerer de at betale omkring 43 millioner kroner om året i løn til en spiller, der ikke … spiller.
Osimhen gik amok – nu stikker det helt af
Langvarig usikkerhed
Chelsea afventer nu resultatet af en FA-høring og forventer i givet fald en appel til CAS (Den Internationale Sportsdomstol).
Klubbens nylige investeringer i offensiven – herunder Liam Delap, Jamie Gittens og Joao Pedro – kan tolkes som en forberedelse på en tilværelse uden Mudryk på holdet..
Der er ingen præcis tidsramme for afgørelsen.
Tidligere dopingsager – som dem med Abel Xavier (2005) og Kolo Touré (2011) – tog mellem 55 og 103 dage.
Mudryk har ikke spillet siden november 2024, og sagen trækker nu ind i sin ottende måned.
– Selv hvis han frikendes, har sagen allerede skadet Chelsea. Det her er et eksempel på, hvor komplekst det er at håndtere både fodbold, jura og økonomi i topklubber, afslutter Leaf.
Real Madrid har mandag hentet en tidligere United-stjerne. Læs mere her.



















