Kanté trækker sig: Har smerter i knæet
N'Golo Kanté er rejst hjem fra Frankrigs landsholdslejr ved Nations League.
Det skyldes et problem med hans knæ, oplyser det franske fodboldforbund.
Chelsea-stjernens sæson var præget af skader, hvor han også måtte gå glip af 12 kampe i Premier League-regi som følge heraf.
Kanté var med i Frankrigs Nations League-kamp mod Danmark, men har ikke siden været i aktion.
– På grund af smerter, har N'Golo Kanté lørdag morgen forladt gruppen. Chelsea-midtbanespilleren ville ikke have været i stand til at spille mandag mod Kroatien på Stade de France, skriver Frankrig.
– Lucas Hernandez forlader ligeledes gruppen søndag aften for at deltage med sin partner i en glædelig begivenhed, lyder det.
– 22 spillere er derfor nu til rådighed for landstræner, Didier Deschamps, slutter meddelelsen.