Kanté nupper endnu en pris: Årets spiller i Premier League
N'Golo Kanté var fantastisk i sidste sæson for Leicester, og de flotte præstationer resulterede i et skifte til Chelsea.
Her har han også imponeret, og tilbage i april blev han kåret til PFA Player of the Year – en pris, hvor det er spillerne i Premier League, der har kåret ham til Årets spiller.
I dag har han modtaget endnu en pris – Premier League Player of the Season. Her er det fans fra hele verden, der har stemt på franskmanden.
– Det er en kæmpe ære at blive kåret til Årets spiller blandt så store navne, og jeg vil gerne takke alle, som har stemt på mig. Jeg arbejder hårdt til træning. Jeg giver altid mit bedste og har arbejdet med fantastiske spillere. Derfor har jeg vundet mesterskabet to år i træk.
Congratulations @nglkante!
The @ChelseaFC man is the @EASPORTSFIFA Premier League Player of the Season for 2016/17! #PLAwards pic.twitter.com/x2bwo3LHof
— Premier League (@premierleague) 21. maj 2017