Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kante bliver i Chelsea - Champions League-fodbold eller ej

03.05.2018 Kl. 08:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelseas midtbanedynamo, N'Golo Kante, skifter ikke Stamford Bridge ud denne sommer, selvom Chelsea formentlig ikke kvalificerer sig til Champions League.

Det skriver Daily Mail torsdag.

Paris Saint-Germain skulle ellers være yderst interesserede i den 27-årige franskmand. Tirsdag var Kylian Mbappe citeret for at sige, at N'Golo Kante ville være et perfekt match i Paris-klubben, men landsmanden fra Chelsea har altså ingen intentioner om at vende tilbage til sit hjemland allerede.

Daily Mail skriver nemlig, at Kante sætter så meget pris på sit liv i London og Chelsea, at han ikke har travlt med at tage afsked med klubben. 

Der er heller ingen grund til at tro, at Chelsea vil sælge deres vigtige midtbanespiller, der vanen tro har præsteret på højt niveau denne sæson.  Anderledes har klubben det med Danny Drinkwater og Tiemoue Bakayoko, som Chelsea-ledelsen – ifølge Daily Mail – er villige til at lytte på tilbud om. 

Annonce