Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanté afviser Chelseas kontrakttilbud

Af Kasper Leif Pedersen
12.09.2022 Kl. 07:30
Med blot ét år tilbage af sin nuværende kontrakt, så har N'Golo Kanté afvist et kontrakttilbud fra Chelsea.

N'Golo Kanté har blot ét år af tilbage af sin nuværende kontrakt i Chelsea. 

Dermed er det stadig uvist, om den den 31-årige midtbanespiller vil forlænge med The Blues, eller han skal et andetsteds. 

Nu har han efter sigende afvist et kontrakttilbud fra Chelsea.

Det melder den yderst troværdige journalist David Ornstein fra The Athletic. 

Samtalerne mellem de to parter har fundet sted siden 2021, og de tidligere ejere af klubben i form Roman Abramovich foreslog en forlængelse med tre år – plus muligheden for et fjerde år. 
 
Dog blev alle forhandlinger afbrudt, da den britiske regering indførte sanktioner mod Roman Abramovich, hvilket havde stor indflydelse på Chelsea.
 
Efter BlueCo 22-konsortiet med den amerikanske investor Todd Boehly i spidsen, så har drøftelserne kunne genoptages, og i august skulle Chelsea have fremsat et mundtligt tilbud om at forny Kantés aftale i to år med mulighed for at tilføje et tredje år.
 
Den franske landsholdsspiller er dog på nuværende tidspunkt ikke villig til at acceptere det tilbud og ville være på udkig efter en længere varighed.
 
Hvis ikke begge parter kan blive enige om en forlængelse, så vil N'Golo Kanté kunne forlade The Blues gratis til næste sommer på en fri transfer. 
Annonce