Kanondebut: Magnus Mattson udligner for FCK
Manchester City kom hurtigt foran i ottendedelsfinalen i Champions League mod F.C. København. Magnus Mattson udlignede dog med 10 minutter til pause.
For selvom det var de engelske gæster, der dominerede i store dele af første halvleg, så lykkedes det alligevel FCK at bringe balance i regnskabet.
Ederson formåede ikke at sparke bolden væk i tide, idet han blev udsat for et højt pres af FCK, og samtidig med det, så smed han bolden væk.
Det udnyttede F.C. København, da Magnus Mattson ad omveje fik serveret bolden. Her sparkede han den resolut i kassen uden chance for Ederson.
Dermed er stillingen i skrivende stund 1-1.
Mattson er ny tilgang hos F.C. København, som han skiftede til i det netop overståede transfervindue.
Det er hans første kamp for Løverne – og sikke en ilddåb, han er blevet kastet ud i. Han betaler allerede nu tilbage for tilliden til Jacob Neestrup.
Mattson har kontrakt med F.C. København frem til sommeren 2028, og fortsætter de fine takter, bliver parterne nok mere end ualmindeligt glade for det faktum.
Den 24-årige Mattson har endnu sin A-landsholdsdebut til gode for Danmark, men det skal nok komme, såfremt han giver mere af dette fra sig i de kommende år.
Manchester City har desuden set sig nødsaget til at skifte en stjerne ud kort inde i kampen – læs mere her.
Du kan se målet fra Magnus Mattson i videoen i toppen af artiklen.