Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanes kongekasse: Formentlig en af de bedste i min karriere

Af Morten Bruun Jørgensen
21.07.2019 Kl. 16:35
Harry Kane var naturligvis rigtig glad for sit mål, der er gået verden rundt i løbet af eftermiddagen.

Harry Kane sikrede Tottenham en sejr mod Juventus med et mål fra midtercirklen i sidste øjeblik, og det mål har straks skabt overskrifter.

I ren David Beckham-stil overlistede han Wojciech Szczesny med sit præcise spark, der akkurat var uden for Juventus-målmandens rækkevidde, og efterfølgende har han også måtte indrømme, at han ikke har lavet mange bedre mål.

– Det er formentlig et af de bedste mål i min karriere. Jeg så i løbet af kampen, at målmanden var ret langt fra linjen, så jeg tænkte, jeg ville skyde, hvis jeg fik en chance, og heldigvis gik den ind, fortalte Tottenham-angriberen ifølge Goal efter kampen.

Den engelske landsholdsstjerne blev sendt på banen i pausen af kampen mod Juventus, og han var glad for at få 45 minutter i benene efter en god start på opstarten i Tottenham, hvor han har holdt en velfortjent pause efter en lang sæson, hvor han døjede med en ankelskade i slutningen.

Annonce