Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanes dundertale i pausen inspirerede Tottenham til stort comeback

09.05.2019 Kl. 12:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bagud 2-0 ved pausen så det meget sort ud for Tottenham, men så gik Harry Kane i aktion.

Den skadede stjerneangriber trådte ind i omklædningsrummet i pausen, og her leverede han ordentlig peptalk, der inspirerede Tottenham-spillerne til at oppe sig i de sidste 45 minutter af Champions League-semifinalen.

Ifølge the Independent fortalte Kieran Trippier, hvordan Harry Kane ikke havde lagt fingre imellem nede i omklædningsrummet, og den engelske angriber løfter lidt af sløret for, hvad han sagde.

– Det var en skuffende første halvleg, og vi lod dem spille. Jeg gik ind i omklædningsrummet i pausen, og vi vidste, at vi ikke var gode nok. Vi sagde, at vi havde 45 minutter til at give alt. Jeg er først og fremmest en fan, og jeg ved, hvor meget det betyder for klubben, siger angriberen til mediet.

– Drengene gravede dybt og viste passion, og det er alt, man kan bede om. Vi måtte vente på det tredje mål til sidste minut, og vi fandt en vej. Jeg er bare målløs. Jeg er fan, og jeg vil vinde, og jeg ved, hvor meget det betyder for alle i klubben.

Harry Kane satser nu stærkt på at blive klar til Champions League-finalen den 1. juni.

Annonce