Kanes ankelskade: Kan misse disse fem Premier League-kampe
Harry Kane har med sine 19 ligamål i denne sæson været utrolig vigtig for Tottenham.
Den engelske angriber var også med fra start i dagens FA Cup-kvartfinale mod Millwall, men efter fem minutter pådrog han sig en ankelskade og måtte lade sig udskifte.
Harry Kane pådrog sig også en ankelskade tidligere på sæsonen i en kamp mod Sunderland, hvor han var ude i lidt over en måned, og dermed missede han fem ligakampe. Mauricio Pochettino fortæller, at det ligner en lignende skade.
– Det var lidt en lignende situation, da han blev skadet mod Sunderland. Vi skal vurdere ham, og det er svært at give et omfang af skaden. Det kunne være samme skade, og det ser hvertfald ikke ud til, at han bliver klar mod Southampton, lyder det fra Mauricio Pochettino.
Er der tale om samme ankelskade og er ude i en måned, så vil Harry Kane misse de næste fem Premier League-kampe, hvor de møder Southampton, Burnley, Swansea, Watford og Bournemouth.
