Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane vil fremtvinge sommerskifte: Disse to klubber er mest sandsynlige

Af Jeppe Augustsen
10.04.2021 Kl. 08:10
Harry Kane ønsker et Tottenham-exit, fordi han er på jagt efter trofæer.

Harry Kane bliver rygtet væk fra Tottenham, og han vil forsøge at fremtvinge et sommerskifte, såfremt Tottenham ikke ender i top fire.

Det skriver de to troværdige journalister fra The Athletic, Oliver Kay og Jack Pitt-Broke.

Harry Kane er frustreret over manglende trofæer og frygter også, at Tottenham i anden sæson i træk skal undvære Champions League-fodbold. Derfor ønsker han et sommerskifte.

Ifølge The Athletic er Manchester City og Manchester United de mest sandsynlige destinationer, fordi de besidder der økonomiske midler til at hente ham, men et skifte til udlandet er ikke udelukket.

Selvom Tottenham har mulighed for at vinde Carabao Cup i denne sæson, så føler Harry Kane, at udsigten for trofæer ser dårligere ud nu, end den gjorde ved kontraktforlængelsen i 2018.

Manchester United har Erling Braut Haaland øverst på ønskelisten, men Harry Kane vil måske være en mulighed, hvis de kan smide nogle spillere oven i handlen for at reducere prisen. 

Annonce